Den 12. december 2025 nåede repræsentanter for Rådets formandskab og Europa-Parlamentet en midlertidig aftale om forordninger, der regulerer kravene til cirkulær udformning af køretøjer samt håndteringen af udtjente køretøjer (ELV’er). Denne nye forordning, som hyldes som en kernebestanddel af den europæiske grønne aftale, vil grundigt omdanne udviklingslandskabet for EU’s bilindustri ved at integrere begrebet cirkulær økonomi i hele værdikæden – fra udformning og produktion til bortskaffelse ved levetidsudløb. Forventes at træde officielt i kraft to år efter dens formelle vedtagelse i 2027.

I. Den mest bemærkelsesværdige gennembrudsnyhed i den nye forordning: Udvidet reguleringsskala
Tidligere gældte relevante EU-forordninger kun for personbiler og lette erhvervsførende køretøjer. De nye regler udvider kravene til indsamling, dekontaminering, obligatorisk fjernelse af dele og andre bortskaffelsesprocesser til alle konventionelle tunge køretøjer (f.eks. lastbiler), motorcykler samt specialkøretøjer (både lette og tunge).
For at afbalancere branchens virkelighed indeholder aftalen dog en særlig undtagelse for producenter af tunge specialkøretøjer i små serier, hvilket bevarer den nødvendige fleksibilitet samtidig med, at tilsynet styrkes. Denne justering betyder, at langt den overvejende del af køretøjerne på EU’s veje vil blive integreret i systemet for cirkulær økonomistyring. Den betydelige udvidelse af dækningsområdet vil væsentligt forbedre ressourcegenindvindings- og -udnyttelsesraterne.
II. Tydelige krav til cirkulær design og genbrugt indhold: Kerneelementer i den nye forordning
Aftalen kræver, at nye køretøjer skal udformes således, at genbrug, genanvendelse og genproduktion af komponenter lettes, og at udfordringerne ved demontering håndteres allerede fra kilden. Med hensyn til genbrugt indhold er de trinvis indførte mål for genbrug af plast især bemærkelsesværdige: Inden for 6 år efter forordningens ikrafttræden skal genbrugt plast udgøre 15 % af materialerne i nye køretøjer; denne andel skal stige til 25 % inden for 10 år, hvoraf mindst 20 % af den genbrugte plast skal stamme fra lukket-cyklus-genbrug af ELV’er (udskiftede køretøjer), således at værdifulde materialer forbliver inden for EU’s økonomiske system.

Desuden vil Europa-Kommissionen inden for 1 år efter forordningens ikrafttræden – efter afslutning af en gennemførelighedsundersøgelse – fastsætte genbrugsmål for genbrugt stål, aluminium, magnesium og kritiske råmaterialer, hvor alle mål bygger på anvendelsen af post-forbrugsaffald.
III. Forstærkede håndteringsstandarder for brugte biler og ELV’er
For at skelne mellem brugte biler og ELV'er (End-of-Life Vehicles) styrker den nye forordning definitionen af ELV-status og sporbarehedsstyringen. Den præciserer kriterierne for at skelne mellem brugte biler og ELV'er med henblik på at løse det langvarige problem med, at ca. 3,5 millioner EU-biler årligt forsvinder, eksporteres ulovligt eller demonteres forkert.

For institutioner: Når en bil opfylder ELV-kriterierne, skal den overføres til en godkendt behandlingsfacilitet (ATF) til bortskaffelse. Ullovlig eksport eller genudsalg som brugt bil er strengt forbudt.
For privatpersoner anvendes en risikobaseret tilgang til fleksibel styring. Dokumentation kræves kun i højrisikoscenarier, f.eks. når en forsikringsselskab erklærer bilen totalt ødelagt eller når en bil sælges på en online-platform uden fysisk aflevering.
Hvad angår ejerskabsöverførsel, anvendes en differentieret administrationsmodel: streng tilsyn gælder for institutioner, mens overførslen af brugte biler eller ELV'er (end-of-life vehicles) til privatpersoner følger et risikobaseret princip. Dokumentation kræves kun i højrisikoscenarier (f.eks. total ødelæggelse erklæret af forsikringsselskaber, online-salg uden fysisk aflevering), hvilket forebygger risici uden at indføre en stiv "éns størrelse passer alle"-administration.
IV. Fuldstændig styrkelse af udvidet producentansvar (EPR): Bilproducenter påtager sig ansvar for hele livscyklussen
Den nye forordning kræver, at producenter ikke kun fremmer cirkulær design af køretøjer, men også sikrer gratis indsamling og korrekt bortskaffelse af ELV'er (end-of-life vehicles) og påtager sig de tilsvarende økonomiske og organisatoriske ansvarsområder.
For at sikre funktionsdygtigheden af EU's fællesmarked etablerer aftalen en grænseoverskridende EPR-mekanisme. Uanset hvilken EU-medlemsstat en køretøj bliver skrottet i, skal producenten bære den økonomiske ansvar for dets bortskaffelse, hvilket løser det institutionelle problem med flytning af ansvar ved grænseoverskridende skrotning. Denne mekanisme vil tvinge bilproducenter til fuldt ud at overveje genbrugsbehovene allerede i den indledende produktudviklingsfase og derved drive branchen mod en grøn produktionsomstilling.
Angående eksportrestriktioner forbyder den nye forordning eksplicit eksport af brugte biler, som ikke længere er vejsikre (f.eks. biler, der ikke opfylder sikkerhedskravene eller overskrider emissionsgrænserne); dette forbud træder i kraft fem år efter forordningens ikrafttræden.

Denne foranstaltning opfylder ikke kun EU's internationale forpligtelse til ikke at overføre forurening til tredjelande, men sikrer også, at værdifulde materialer i ELV'er forbliver i regionen og dermed sikrer råstofleverancerne til det cirkulære økonomisystem.
Data viser, at EU's bilproduktionsindustri er ressourcekrævende og forbruger årligt mere end 7 millioner tons stål, cirka 2 millioner tons aluminium og 6 millioner tons plastik. Den nuværende udnyttelsesrate for genbrugte materialer er dog relativt lav, idet genbrug af plastik kun udgør 19 %. Gennemførelsen af den nye forordning vil effektivt vende denne udvikling.
Som en central initiativ inden for EU's handlingsplan for cirkulær økonomi vil denne nye forordning erstatte to eksisterende direktiver og etablere et fuldt cirkulært køretøjsstyringssystem, der dækker hele livscyklussen. Baggrundsdata viser, at EU genererer over 6 millioner ELV'er (udgåede køretøjer) hvert år. Mens de nuværende regler har opnået en materiel genanvendelsesrate på ca. 85 %, indebærer dette primært simpel shredding af metalskraps, uden avanceret klassificering og udnyttelse. Gennemførelsen af den nye forordning vil drive bilindustriens omstilling fra en ressourceforbrugende til en cirkulær model, mindske miljøforurening, fremme bæredygtige materialeforsyningskæder og skabe nye grønne job.
I øjeblikket venter den foreløbige aftale på formel godkendelse fra Rådet for EU og Europa-Parlamentet. I takt med at den effektive dato for 2027 nærmer sig, står EU's bilindustri over for en dybtgående grøn omstilling. For bilproducenter vil cirkulært design og anvendelse af genbrugsmaterialer blive kernekompetencer; for forbrugere vil bortskaffelse og genanvendelse af køretøjer blive mere standardiseret og gennemsigtig. Denne omstilling, der er centreret omkring den cirkulære økonomi, vil ikke kun omforme EU's bilindustri-økosystem, men også levere en efterlignelig «EU-model» for global bæredygtig køretøjsstyring. I midten af den globale bølge af grøn omstilling vil denne initiativ fra EU utvivlsomt have en langtrækkende demonstrativ virkning og drive bilindustrien mod en renere og mere bæredygtig fremtid.